I 1969 mødte jeg Dronning Ingrid i Addis Ababa da hun og Kong Frederik besøgte Haile Selassie. Der var vist lidt mudder over besøget bl.a. fordi Stavnsbånd fandtes i Etiopien og nogen syntes besøget viste en hvis accepteren af det.

At hilse på Kong Frederik så langt væk fra Danmark var på en måde uvirkeligt.
Jeg sidder her og ser på de fotos og smiler. Jeg ser helt mærkelig ud i ansigtet, er det virkelig mig?!

På den lange køretur til Afrika, kom jeg bl.a. gennem Sudan. Fra Port Sudan til Kassala var der nogle meter med asfalteret vej her og der, ellers var det grus, sand og sten, ofte næsten ufremkommeligt. Det var dejligt når jeg fik en chance for at slappe af og hygge med de mennesker jeg mødte.

Jeg arbejdede for ETO, Ethiopian Tourist Organisation, som fotograf og designer. Vi skulle altid være tilstede og fotografere når Kejser Haile Selassie foretog sig noget interessant i Addis Ababa.
Haile Selassie var ikke ret høj, men et meget karismatisk menneske. Engang da jeg fotograferede ved åbningen af en ny Amerikansk skole. Jeg løb over en plads for at komme nær kejseren og den Amerikanske Ambassadør så jeg kunne fotografere dem, men min skygge røg af cameraet og rullede lige hen foran den lille gruppe anført af Haile Selassie. Jeg stod ind til siden for at vente på, at de skulle gå forbi, men Haile Selassie stoppede op, bukkede sig ned og tog skyggen op og gav til mig, jeg blev helt forfjamsket ogt hans følge så allesammen både skyldige og vrede ud for det var jo det de skulle have gjort.

Jeg var ofte på fotosafari rundt i landet. Her er det i den sydøstlige by Harrar.

Etiopien er et bjergrigt land og ofte med så dårlige veje, at flyvning er den eneste måde at komme frem.

Lalibela, nok den mest fantastiske by jeg har oplevet. 10 kirker hugget ud af klipperne. Når du flyver hen over byen er det svært at se dem. Her en præst med Lalibela korset som nok er det mest bevogtede kors i landet.

17 år i Kenya. Mombasa blev mine bedste år. Når jeg sad på bænken i min forhave, var det Indiske Ocean det der inspirerede, fik tankerne til at flyve...

Et maleri af min søn i drømmeland.

Min første udstilling på Nyali Beach Hotel. Det var helt specielt med en fernisering hvor vi fik hummer, rejer og dejlig musik.
Mit hår for mig til at minde om Tordenskjold!

Jeg siger hej til en af mine cement skulpturer der havde planter voksende ud af hovedet. Jeg blev faktisk ret god til at "bygge" cement skulpturer.

Et maleri af bænken i min forhave. Når du sad der kom du ind i en anden verden. Det var bl.a. der Allan komponerede 'The Bench'.

Baobab træet, et spirituelt træ der ser ud som om rødderne vokser i kronen.
Det er fordi Gud blev meget vred da han havde samlet alt hvad han havde kréeret for at give en tale og Baobab træet opførte sig yderst dumt. Så tog Gud træet op ved rode og satte det omvendt ned. Sådan!

Efter dette store oliemalet Papier Maché relief som jeg udførte for Barclays Bank i Mombasa, satte jeg mig ned under en palme. Fra nu af skulle jeg kun arbejde store værker......

Kl.6 om morgenen, når tidevandet er ude og noget af revet kommer til syne, er det som at være tilstede i en anden verden. Hvorfor male malerier og kréere skulpturer når natruren udfolder det hele tifold?

Den lille elefant blev pludselig meget forskrækket og "angreb" bilen. Jeg kunne høre de voksne elefanter bagved trompetere, de var nervøse...

Det hus der kom til at betyde meget for mig, 'mit hus', og det vil det altid være. Der er ikke andre der kan bo der længe, ånderne jager dem væk fordi det er 'mit hus'!

I 1989 udførte jeg et værk med Papier Maché og tegning. Det var mens jeg boede i Eifel Bjergene i Tyskland. Kort tid efter flyttede jeg til København og her følte jeg ikke trang til at arbejde på den måde. Ikke før nu. Igen er jeg begyndt at leve mig ind i den verden. Bevæger jeg mig nu baglæns?

Udstillingen sammen med Ole Ernst og Inge Smith Hansen er nok den sjoveste og hyggeligste jeg har været med til. Jeg kan godt tænke flere af den slags.

Er der noget som den Afrikanske blå himmel? Sig mig, er det ikke en elefant der flyver deroppe???

Rio de Janeiro!!!

Tænk at ligge under et træ, hvor smukke blomster hilser på dig...

Ude i Karen ligger Girafcentret. Det må du se. Møde girafferne og lade sem spise fra din hånd. De er så blide og det er sjovt at se direkte ind i deres ansigter...

Døde koraler, men stadigvæk smukke og på en eller anden måde, dramatiske.

Elefanter mødes ved vandhullet. De drikker og leger. Hilser med dybe lyde.

Sådan kan man også male vægge...hvad skal man med al den sikkerhed mig her og sikkerhed mig der, man binder bare et reb om sig og vupti!

Jummijum! Er det ikke kærlighedsfrugter vi kalder dem?

Madafu! Livets vand. Du kan give det til baby med mavevrøvl eller med et skvat vodka i for en "sundowner"

Paparock på Ko Samui, der var også en mamarock, men den kunne jeg ikke finde...

Det er lidt "unreal" at klappe en tiger, men rart at se, at den ser mæt ud...

Får det dig ikke til at tænke på den grågrumsede Limpopo flod? Efter krokodillen havde hevet den lille elefants tryne til en snabel, lagde han den på denne "hylde" for at hvile den, og det gjorde så ondt....

I 1974 malede jeg min første væg i Leopard Beach Hotel. Det var virkelig sjovt. Leopard lå ved Diani Beach som var ca. 25km. syd for Likoni hvor vi boede. Hver morgen kørte jeg derned og malede. Jeg havde altid en flaske vin med og når den var drukket var det tid til at køre hjem...